Elevskolen

Her hos Hestehøj tilbyder vi holdundervisning i vores elevskole. 


Vi er en alternativ rideskole, der går op i hestens velfærd og ønsker et samarbejde mellem hest og rytter. Her på holdene får du ikke kun undervisning i "ridning i rundkreds", men i en blanding af jordtræning, agility, trail, ridning, dressur, spring, ture og meget mere. Vi elsker at nørde og kigge i detaljer, og ønsker at få et gensidigt arbejde op at stå sammen med hestene.


Du kan både låne elevskolens heste på holdene, men du er også velkommen til at medbringe din egen hest.


Der er MAX 4 ryttere pr. hold. Så alle får mest muligt ud af det.

Ligemeget om du er barn, voksen - ung eller gammel, er du velkommen hos os i elevskolen.


Man kan starte til ridning, når man er 5 år gammel (der er ingen øvre grænse, haha). Vi har elevheste og ponyer til rådighed, der vil guide dig igennem træningen, ligegyldigt om du er nybegynder eller rutineret.


Hvis du elsker at nørde, ønsker at få en holistisk tilgang til heste og gerne vil lære andet end "bare" at sidde på en hest i skridt, trav og galop, så er du kommet til det helt rigtige sted. Du kan tilmelde dig elevholdene og høre mere på mail@camillastormont.dk eller telefon 31 37 22 39.

Hos os går alle vores elevheste bidløst, hvilket giver bedre plads til at eleverne kan lave fejl uden at det bliver til forvirring for hesten.


Alle hestene er vant til at gå bidløst, og du føler ingen forskel - heller ikke selvom du er vant til at ride med bid. Vi rider både med og uden sadel samt. med og uden stigebøjler.


Vi ønsker, at man lære at holde balancen, styre hesten rundt og at man generelt bliver styrket i at blive en så god rytter, som muligt. Vi går op i "kvalitet frem for kvantitet". Det betyder, vi hellere vil have gode og præcise skridtmomenter, end vi vil hamre rundt i fuld galop.

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes